Sundhed er for mange indbegrebet af at spise sundt, dyrke motion og få masser af frisk luft.
Dette er naturligvis vigtige skridt for at opretholde et stærk og modstandsdygtig immunforsvar. Men hvorfor opleves der, i nogle tilfælde, alligevel sygdom, udfordringer, modstand - fysisk og/eller psykisk?
Vores aller helligste tempel - vores krop - har i den grad, med nutidens livsstil, brug for at blive set og udforsket på celleniveau. Vigtigst af alt er nemlig at vores celler er i balance. Hvis cellerne er i ubalance kan kroppen have svært ved at komme af med diverse affaldsstoffer og dernæst at kunne optage de sunde og gode næringsstoffer vi forsøger at fodre vores krop med.
Der findes så uendeligt mange kost og sundhedsråd fra forskellige kilder. Nogle er super gode og andre kræver så stort et indgreb at det bliver uoverskueligt overhoved at starte.
Vi mennesker kan, hvis vi får for mange muligheder, opleve at blive forvirret og ikke vide hvor og hvad man skal og bør starte med. I mange tilfælde oplever vi at de ubalancer, smerter, sygdomme der er i kroppen er blevet en normal tilstand, det vi nu kan kalde for en kronisk tilstand. I større eller mindre grad. Vi har på sin vis, vænnet os til, givet op eller følger nu nogle vaner og mønstre der arbejder imod vores bedste.
Det vi mennesker er aller bedst til, det er at tilpasse os. Tilpasse os det miljø vi er i. Kropslig og omgangskreds. Men hvad nu hvis vi i stedet prøver at kigge ærligt og konstruktivt på vores miljø og hverdagsliv, så kunne vi måske ændre hele vores liv.
Alt kan, i mine øjne, ændres til det bedre, det er vores mindset, tit og ofte udlevet fra frygt, der stopper os fra at handle, udforske, gøre, gå en anden vej end den vi kender eller bliver anbefalet. Det er menneskeligt og denne adfærd er noget vi alle kender, på den ene eller anden måde. Men hvad nu hvis livet kunne opleves bedre og mere frit?
CVR nr: 37687316